If Walls Could Talk

If Walls Could Talk er sat i verden af Herle Jarlgaard Hansen, som er stifteren af FindersKeepers som startede ud som et second hand univers og efterfølgende er blevet udviklet til at være en selvstændig webshop med salg af unikt interiør. 

If Walls Could Talk er bygget på filosofien omkring at hvis vægge kunne tale, så ville de bede om mere kunst; flere prikker, flere firkanter, mere neon og pasteller og andre elementer som kan vise personlig historie og unik stil. If Walls Could Talk samarbejder med håndplukkede, etablerede og talentfulde kreative kunstnere, hvor de i et tæt samarbejde udvikler særpræget kunst som både følger kunstnerens og If Walls Could Talks vision og drømme om kunst. 

Med et værk fra If Walls Could Talk kan du være sikker på at udtrykket, stilen og motivet er nøje skabt af en kunstner, som har holdning til kunstens udfoldelse og som har fordybet sig i kreativiteten.