Linedyr
Kvinden bag Linedyr er Line Dyrholm, som er uddannet fra Designskolen i Kolding. Siden 2009 har hun skabt strikkedesign under arbejdstitlen "Knitted Stories", og det er netop historiefortælling, der er kendetegnende for Linedyrs sjove og karakteristiske designs.

Siden 2009 har Line Dyrholm skabt skønne strikkedesigns. Der er en ganske særlig stemning omkring et festdækket fødselsdagsbord. Især for børn og barnlige sjæle skabes mange minder omkring en hyggelig fødselsdagsfest med masser af fest, flag og farver. De strikkede flag fra Linedyr kan gang på gang være med til at skabe stemning til fødselsdage og andre særlige festdage.

Der er noget specielt over et lækkert, strikket bordflag frem for kedelige papirflag, der hurtigt bliver krøllet eller revet i stykker, og skal smides ud efter hver eneste fødselsdag. Bordflagene fra Linedyr er en sød nyfortolkning af de traditionelle dannebrogsflag, som bliver fundet frem ved særlige lejligheder i de danske hjem. De skønne bordflag er strikket i ren merinould i hvid og henholdsvis koralrød eller klassisk rød. Flagstangen i træ måler 40 cm. Linedyrs bordflag kan ligesom øvrigt interiør på Decorate Shop leveres fragtfrit i hele Danmark.