Pernille Corydon

Pernille Corydon

Pernille Corydon er en dansk smykkedesigner med base i Haderslev. Allerede i en tidlig alder interesserede Pernille sig for håndværk, og der var ingen tvivl om, at talentet var stort. I 2008 begyndte hun at fokusere på smykker. Pernille har siden da designet og produceret smykker, som nu sælges over hele Danmark. 

Pernille Corydon har en oprigtig passion for at skabe smykker som er enkle og har en signatur kant, som hun mener skal være det fundamentale i hendes smykkevirksomhed. Pernille finder stor inspiration til designs af hendes smykker, i den skandinaviske enkelthed. Der er skønhed i alle omgivelser, og alle linjer og former kan man drage ind i sit kreative udviklingsarbejde. Ved at omfavne naturen og opfange alle de ting den kan og viser os ganske gratis, så kan der skabes noget magisk og det er dét, som Pernille Corydon bruger meget tid på at få udtrykt i hendes smykkekollektioner. 

Pernille ønsker at fortælle historier med sine smykker, og at udtrykke kvindeligheden og personligheden bag bæren af hendes smykker. Hun vil, at bæren skal føle at når de bære hendes smykker, så bærer de samtidig på små oplevelser som man ønsker at holde fast i og blive mindet om - det synes vi, er en smuk tilgang og tanke at have, til sin smykkeproduktion. 

"Skabelsen er min store lidenskab. Jeg ser hele tiden nye muligheder og former. Trangen til at skabe har altid været en del af mig. Jeg finder min inspiration i arkitektur, møbler, naturen, mode og i mennesker. Jeg er meget opmærksom og observerende, og jeg ser detaljer overalt, der inspirerer mig" 
- Pernille Corydon.