Signe Bagger
Københavnske Signe Bagger laver fine farverige tryk og illustrationer. Hun har et legende og personligt udtryk, hvor analoge og digitale tråde flettes sammen. Signe Bagger arbejder med at udtrykke sig både visuelt og med tekst, så hun forfatter selv teksterne på alle sine billeder. Inspirationen stammer fra alt fra biologi og videnskab til poesi. For Signe Bagger handler kunst om at fortælle historier og lytte til sin fantasi.

Signe Bagger har gennem de sidste par år arbejdet med at finde sit eget personlige visuelle udtryk. Det har hun gjort ved at dykke ned i diverse analoge trykteknikker og ned i alle hjørner af Photoshop. Hun fandt fordele ved både det analoge og det digitale og i dag arbejder hun med at flette alle de forskellige metoder og teknikker sammen, og dermed får hun skabt en god kombination af moderne udtryk og retrofornemmelser i hendes plakater. 

For Signe Bagger handler kunst og design om, at fortælle både de små og store historier samt at lytte til sin fantasi.